Om Bøgeris

Hold din produktion i gang – dag og nat

Hos Bøgeris Transportbånd A/S er vi eksperter i transportbånd, transmissioner, tromlemotorer og transportører. Siden 1983 har vi hjulpet industrien med at flytte varer fra A til B. I bogstaveligste forstand.

Din stærke servicepartner

Jo mere du producerer, jo bedre er virksomhedens forudsætninger for at opnå en tilfredsstillende indtjening – og omvendt. Står transportbånd og transportører stille, fx på grund af en defekt motor eller transportbånd, har det ofte rigtig store økonomiske konsekvenser – og dine medarbejdere skal jo fortsat have løn.
Bruger du os som din stærke servicepartner, sørger vi for at servicere og vedligeholde din transportløsning – både hos dig og på vores moderne værksted, hvor vi reparerer og udskifter dele efter behov.

Vi går ikke på kompromis for prisens skyld

For os er det ikke et mål at være billigst. Vi rådgiver dig altid ud fra den bedste løsning – både nu og i fremtiden. De anbefalinger, du får, er alt andet end samlebåndsarbejde – men tager udgangspunkt i din produktion, organisation og forretning.

Det korte af det lange...

Ring til Bøgeris Transportbånd A/S, uanset hvor tandhjulet ligger begravet. Vi har den ekspertise, de kompetencer og komponenter du har brug for, samt et landsdækkende netværk af dygtige underleverandører, du kan trække på.

Kontakt os i dag

Vi er altid klar på tlf. 57 67 00 19

”Klokken er 2.36, og vi er i bilen om 10 minutter”

Skulle en af dine transportører havarere, er det bare at ringe. Også selvom det er midt om natten. Vi er hurtigt fremme – med viden, indsigt og reservedele.

For vi ved, at hvert eneste minut har værdi for din forretning. Før vi kører igen, har vi enten løst problemet eller fundet en operationel og forsvarlig nødløsning.

Vi sørger for kompetent service 24 timer i døgnet.

Kontakt os